• ’Just me and my guitars’
  • 54 år på scenen og stadig spillevende
  • Laura Illeborg Band
  • Blues & roots med garvede mestre!
  • Holtsø & Wittrock
  • Wittrock, Moe & Holtsø
  • Lasse & Mathilde
  • Leverer levende musik
  • Leverer levende musik
  • ’Just me and my guitars’

1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9

Corona-restriktioner ved koncerter

Vi glæder os til at få live-musikken tilbage. Derfor starter MIDTi’s koncertrække forsigtigt og sikkert i Valhalla, Hedensted Golfklub, den 1. juni 2021.

Det betyder, at vi skal overholde de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat pga. corona.

To regler uden undtagelser

Alle, der kommer til vores koncerter, skal bære mundbind eller visir. Og alle skal kunne fremvise et gyldigt corona-pas. De to ting skal være i orden. Ellers må vi ikke lukke dig ind.

1: Visir / mundbind

Du skal bære mundbind eller visir, når du ankommer. Og må gerne tage det af under koncerten, hvor du sidder på din plads. Og på igen, når du forlader den – fx for at gå en tur udenfor i pausen.

2: Gyldigt corona-pas

Når du kommer, skal vi kontrollere, at du har et gyldigt corona-pas.

Hvis alle kommer 10 minutter i koncert-start, så går det galt! – Især, fordi vi både skal kontrollere billet og corona-pas.

Så kom i god tid! Der er folk fra MIDTi til stede på spillestedet ca. fra kl. 18.00. Og det er os, der som arrangør skal sikre, at alle, der er til stede ved koncerten, opfylder de krav, der gælder lige nu. Vi håber i den forbindelse, vi har jeres forståelse og tålmodighed.

Antal personer ved koncerter

Forsamlingsforbuddet på 25 personer gælder ikke ved koncerter og arrangementer, hvor publikum sidder på stolerækker med ansigtet i samme retning. Sådan bliver det også ved åbningen af vores sæson i Valhalla, Hedensted Golfklub.

Når vi starter dér, er vi med max 30 gæster sikre på, at vi overholder de restriktioner, der gælder i forhold til lokalets størrelse. Vi overholder tilsvarende regler, hvis vi arrangerer koncert et andet sted. – Eller nye, når der kommer færre restriktioner.

Andre forholdsregler

Vi vil bestræbe os på at ensrette eller finde gode regler for trafik af mennesker ind og ud af spillelokalet. Og helt overordnet kan vi kun opfordre til fortsat at holde afstand og bruge håndsprit.

Vi håber, alle glade koncertgæster er med på ideen: At gå til koncert uden risiko for at sprede corona-smitte.

Vel mødt – og rigtig god fornøjelse med det hele!

Du er altid velkommen til at ringe eller sende os en e-mail, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder, når vi holder koncerter.